Det kjære Danmark

Det kjære Danmark


I ”coronatiden” boede vi meget i vores lille hytte i Kulhuse. Jeg fotograferede i naturen og blev opmærksom på en censureret fotokonkurrence med titlen Det Kjære Danmark – 2021, hvor billederne skulle være inspireret af dansk guldalder. Jeg fik to billeder antaget og blev meget stolt, men det bedste var processen med at studere guldalderens malerkunst i en historisk kontekst. Jeg blev opmærksom på, at guldaldermalernes billeder af dansk natur og mine indre billeder af hvad dansk natur er for en størrelse, er tæt forbundne. Jeg ved ikke hvordan denne forbindelse er opstået. Det er nok på samme måde med mange af mine andre normer og holdninger.